Vejledning til ansøgning om køb af udvalgte kemikalier

Du kan blive bedt om at fremvise en giftmeddelelse eller bevilling til forbrug af afgiftsfritaget ethanol ved køb af udvalgte kemikalier. Giftmeddelelsen og bevilligen tildeles af de offentlige myndigheder, og ansøgningsprocessen foregår digitalt via mydighedernes respektive hjemmesider.

Du får en giftmeddelelse ved at indberette dit forventede forbrug af giftige kemikalier via Miljøstyrelsens hjemmeside. Bevillingen til forbrug af afgiftsfritaget ethanol ansøger du om via Skattestyrelsens hjemmeside.

Vi gennemgår de grundlæggende trin i ansøgningsprocessen herunder, så du er klædt godt på til at få en giftmeddelelse og/eller bevillig af myndighederne.

Bemærk venligst, at alle guides er vejledende, idet der løbende sker opdateringer af proceduren hos Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen. Har du spørgsmål til selve ansøgningsproceduren eller dit svar på ansøgningen, beder vi dig rette henvendelse til de respektive myndigheder.

Universiteter, hospitaler, lægehuse, tandlæger, skoler samt Færøerne/Grønland kan være undtaget  for fremvisning af en giftmeddelse, jf. den gældende danske kemikalielovgivning. Hounisen Laboratorieudstyr forhandler ikke kemikalier til privatpersoner.

     
 

Vejledning: Ansøgning om en giftmeddelelse via Miljøstyrelsen

 
     
 
  1. Gå ind på: dma.mst.dk
     
  2. På websiden skal du klikke på genvejen ’Giftmeddelelser’.


     
  3. Her skal du logge på med virksomhedens NemID.
     
  4. Når du er logget på, vil du se virksomhedens stamoplysninger.
     
  5. Det er vigtigt at tjekke, om virksomhedens e-mail er korrekt og eventuelt registrere den, hvis den mangler. Tryk på ’Gem e-mail’ for at angive eller rette i e-mailen. E-mailen bruges til at sende kvitteringer for indberetninger og advisering om snarligt udløb af indberetningen.
     
  6. Du kan nu trykke på knappen ’Ny blanding/stof’, og udfylde følgende felter:
    1. Handelsnavn.
    2. Stoffet eller blandingen er især.
    3. Stoffet eller blandingen fremstilles, anvendes, importeres eller sælges i følgende mængder pr. år.
    4. Opbevares stoffet eller blandingen i produktionsanlæg eller systemer.
    5. Anvendelse.
    6. Vedhæft sikkerhedsdatabladet.
       
  7. Afslut med ’Gem’.
 
     


Indberetningen er gyldig i 3 år. Din virksomhed vil modtage en e-mail fra Miljøstyrelsen, én måned før indberetningen udløber.

Læs gerne Miljøstyrelsens quickguide til Digital MiljøAdministration her. Har du spørgsmål, kan Miljøstyrelsens Informationscenter kontaktes på 72 54 44 66 eller info@mst.dk.

Hent hjælp og vejledning til at få en virksomheds NemID her.

     
 

Vejledning: Ansøgning om indkøb og brug af afgiftsfritaget ethanol via Skattestyrelsen

 
     
 
  1. Gå ind på: skat.dk/kontakt
     
  2. Vælg Erhverv
     
  3. Vælg afsnittet: Punktafgifter


     
  4. Tryk på linket: Log på og send besked


     
  5. Log på Skatteforvaltningens selvbetjening - klik på knappen: Log på med NemID/MitID


     
  6. Herefter kan du søge om afgiftsfritagelse og angive formål samt hvilke mængder, din virksomhed søger bevilling/fritagelse til (årligt).
    Oplys venligst den faktiske adresse for opbevaring af kemikaliet.
 
     

 

Kontakt Skat

Skattestyrlesen kan kontaktes via skat.dk (se venligst afsnittet Om os nederst på siden):
KontaktErhverv > Punktafgifter

Hvis du har spørgsmål til punktafgifter, kan Skattestyrelsen kontaktes direkte på tlf. nr.: 72 22 28 10
Telefontiden er: mandag kl. 9-17, tirsdag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-14.

Du kan også logge på Skatteforvaltningens selvbetjening, TastSelv Erhverv, her.
Forventet svartid: 5 dage.

Hvis du har spørgsmål, du ikke finder svar på i ovenstående vejledning, er du velkommen til at kontakte Hounisen® på:
salg@hounisen.com
86 21 08 00