Køb professionelt biopsiudstyr hos Hounisen

I kategorien Paraffin og tilbehør finder du paraffin med lavt smeltepunkt samt et stort udvalg af paraffinkar (base moulds). Har du brug for handsker, pincetter eller skalpeller er de også at finde her i webshoppen. Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på salg@hounisen.com eller 86 21 08 00.

En biopsi er en vævsprøve, der bruges til at undersøge et udsnit af vævet på en del af kroppen. Er der tale om forandringer i huden, kan der eksempelvis foretages en hudbiopsi med en skalpel, som sendes ind til nærmere undersøgelse.

Læs mere

Det vil typisk være en patolog, der foretager en undersøgelse af biopsien. Biopsien vil være opdelt i mindre stykker, som fikseres i en konserverende opløsning, fx formalin, hvorefter prøven indlejres i paraffin. Paraffinblokken med vævsprøven skæres i ultratynde skiver, der placeres på et objektglas. Inden undersøgelsen begyndes, fjernes paraffinen, og den resterende vævsprøve (præparatet) farves med en bestemt type markeringsfarve, der fremhæver mønstrene i cellestrukturen. Forandringer eller uregelmæssige mønstre i vævet vil kunne identificeres under mikroskopet ved hjælp af farvningen. Der kan vælges en speciel markeringsfarve med mistanke om en given sygdom.

Hounisen Laboratorieudstyr har i mere end 40 år leveret biopsi udstyr til danske laboratorier og hospitaler. Vi har et mangeårigt samarbejde med CellPath, der producerer kvalitetsudstyr til det cellulære patologiske område. Du finder derfor et meget udbygget sortiment til at foretage histologiske og patologiske undersøgelser hos os. Vi har et stort varelager syd for Aarhus og kan garantere korte leveringstider, helt ned til dag-til-dag på lagervarer.

Ring 86 21 08 00 eller skriv til salg@hounisen.com hvis du har spørgsmål til vores sortiment eller ønsker at bestille et produkt, du ikke kan finde på webshoppen. Se gerne det fulde udvalg i kategorien Histologi og patologi

Dansk support (kl. 08-16)

Dag-til-dag levering

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale