Filtre til professionelt brug i laboratoriet

Filtre til laboratoriebrug findes til mange forskellige typer og materialer til effektiv filtrering af partikler i mange størrelser, under forskellige forhold og til forskellige formål og applikationer. Filterets funktion er at tilbageholde partikler over en given størrelse uden ellers at indvirke på hverken partikler eller det medie de frafiltreres. Nogle filtre fanger partiklerne oven på filteret andre inde i filterets pore. Hvor store partikler, der frafiltreres afhænger af filterets porestørrelse eller retention. Vi forhandler filtre med porestørrelser ned til 0,2 µm.

Papirfilteret er ofte den økonomiske løsning til kvalitative-, og gravmetriskeanalyser, forberedelser af prøver samt frafiltrering af større partikler. Materialet er primært cellulose af varierende tykkelse og porestørrelsen ligger typisk mellem 10 – 25 µm. Papirfiltre kaldes også teknisk papirfilter.

Membranfiltre er tyndefiltre, hvor alle partikler større end porestørrelsen lejrer sig på overfladen og filteret bruges blandt andet til tælling af bakteriekolonier. Membranfiltre fås i flere forskellige materialer og størrelser. Porestørrelsen findes helt ned til 0,2 µm.

Glasfiberfiltre fremstillet i 100 % borosilicat glasfibre uden bindemiddel. Filteret har dybe struktur, der giver en stor overflade, hvilket skaber en enestående retentionskapacitet kombineret med lav filtermodstand. Tåler høje temperaturer. Anvendes ofte i luft-og vandanalyser, cellehøst, scintillationstælling mm. Porestørrelse ned til 1,2 µm.

Sprøjtefiltre er filtre monteret i en plastik holder med mulighed for at tilslutte en sprøjte via Luer Lock stystemet. Filteret findes i forskellige materialer fx cellulose, nylon eller PES. Sprøjtefiltre kan anvendes til trykfiltrering og er effektive til sterilfiltrering eller hvis du skal arbejde videre med det opsamlede filtrat. Porestørrelse 0,2 -0,45 µm.

Vakuumfiltrering er velegnede til væsker, der normalt er svære at filtrere. Vakuum og tryk samt et stort filterareal øger flowraten og gør processen hurtig og økonomisk. Vakuumfiltrene fås i forskelligt materiale og er alle monteret i en anordning med bærer og tubeconnector med tilslutning til vakuumsug. Porestørrelse på 0,2 og 0,45 µm. Anvendes ofte i forbindelse med celledyrkning.

Under specialfiltre vil du kunne finde andre typer af filtre til mere specialiserede applikationer.

Et pålideligt filter er væsentligt for at kunne sikre, at en prøve overholder en given standard, og hos Hounisen forhandler vi udelukkende filtre i høj kvalitet. Vi har filtre fra CHMLAG Group, Advantac og Frisenette.

Mangler du en bestemt type filter til laboratoriet, er du mere end velkommen til at kontakte Hounisens kundeservice på 86 21 08 00 eller salg@hounisen.com.  Alle vore medarbejdere har en faglig uddannelse og praktisk erfaring i laboratoriet og kan hjælpe med at finde lige netop det filter, der passer til din filtreringsopgave.

Dansk support (kl. 08-16)

Dag-til-dag levering

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale