Sådan bruger du Flexicult® urinkit til diagnosticering af UVI

Brug Flexicult® Urinkit til hurtig og simpel diagnosticering af urinvejsinfektioner i din praksis. Se hvordan i denne guide med tilhørende videoer fra SSI Diagnostica.

Diagnosen for urinvejsinfektion (UVI) stilles ved påvisning af bakteriuri, dvs. bakterier i urinen. Symptomer på UVI er udover hyppig vandladning også smerter ved vandladning samt over symfysen, eventuelt med let feber.

Hos en patient med symptomer på UVI vil fund af > 10.3 bakterier/mL urin af en typisk urinvejspatogen-bakterie være tegn på UVI.

Til at forsimple diagnosticeringen af UVI kan du med fordel anvende Flexicult® Urinkit fra SSI Diagnostica. Med Flexicult® Urinkit foretages dyrkning og resistensbestemmelse på samme agarplade.

Hvordan virker Flexicult® urinkit?

Flexicult® urinkittet er udformet som en agarplade med forhøjede sider, opdelt i felter med skillevægge og et tilhørende låg. Der er ét stort tællefelt til semikvantitativ bestemmelse og 5 mindre felter med hvert deres antibiotikum.

Antibiotikakoncentrationen af hvert stof er indstillet således, at relevante urinvejspatogener kan svares ud som enten følsomme (væksten hæmmes totalt eller signifikant) eller resistente (vækst som i kontrolfeltet).

Til mediet er desuden tilsat kromogener, der spaltes af bakteriernes enzymer, således at kolonierne fremtræder med forskellige farver på agaren.

     
 

Dine fordele ved brug af Flexicult® Urinkit

 
     
 

✓ Korrekt antibiotikabehandling fra starten

✓ Farveindikation og kvantificering til bakteriel identifikation

✓ Nem fortolkning baseret på farveændring samt størrelse og mængde af kolonier

✓ Mindre behov for bredspektrede antibiotika

 
     

Sådan foretages urindyrkning med Flexicult® Urinkit

Analysen udføres efter fremgangsmåden:

  1. Patienten med mistænkt urinvejsinfektion (UVI) leverer en urinprøve.
     
  2. Prøven mærkes med patientens navn og dato.
     
  3. Urinprøven hældes kortvarigt (5-10 sek.) over agaren i Flexicult®.
    Dækker urinprøven ikke alle agarfelter, vippes pladen, således at alle felter kommer i kontakt med urinprøven.
     
  4. Overskydende urin hældes fra henover antibiotikafelterne.
     
  5. Låget påsættes, og agarpladen inkuberes med låget nedad ved 35 °C natten over.
     
  6. Pladen aflæses efter 16-24 timer.
     

Da agaren indeholder en fastlagt mængde af de forskellige antibiotika, skal pladen aflæses med vækst/ikke vækst.

Efter inkubering natten over ved 35 °C, vil de enkelte bakterier være vokset frem til synlige kolonier. Bakterier vil vokse frem i de antibiotikumfelter, hvor de er resistente over for pågældende antibiotikum. Bakterier, der er følsomme, vil være hæmmet af antibiotikumkoncentrationen, og vil ikke vokse, dvs. blive til kolonier. Væksten sammenlignes med kontrolfeltet.

  103 cfu/mL 105 cfu/mL  

Kilde: ssidiagnostica.dk

Download SSIs produktbrochure for Flexicult® urinkit her
(inkl. vejledning til aflæsning af Flexicult® agarpladens farvefelt)

 

     
 

Instruktionsvideoer til urindyrkning med Flexicult® Urinkit

 
     
  Se SSIs instruktionsvideoer med visuel gennemgang af tilsånings- og aflæsningsproceduren herunder:  
     
  Instruktionsvideo: Tilsåning af Flexicult® urinkit  
   
     
  Instruktionsvideo: Aflæsning af Flexicult® urinkit  
   
     

 

Har du spørgsmål til Flexicult® Urinkit eller ønsker du vejledning i din praksis?
Kontakt kundeservice på tlf. nr. 86 21 08 00 eller skriv til salg@hounisen.com