CellPath – Innovation in Cellular Pathology

CellPath Limited har siden 1972 tilbudt innovative produkter og services indenfor det cellulære patologiske område. CellPath er med mere end 40 år i branchen kendt for sine innovative og gennemtestede produkter, der efterlever en meget høj standard både hvad angår kvalitet og pålidelighed. Virksomheden står bag af nogle af de mest anerkendte cytologiprodukter i Storbritannien, eksempelvis CerviBrush og Ortho Stains.

CellPath er et uafhængigt selskab i Storbritannien med 100 ansatte, der har specialisteret sig i levering af produkter og ydelser til moderne histologiske og cytologiske laboratorier. CellPath har et dedikeret forsknings- og udviklingsteam samt et specialbygget laboratorium med egenproduktion af forbrugsartikler og kemikalier til brug indenfor cytologi, patologi og histologi.

CellPath er akkrediteret i henhold til ISO 13485:2016, hvilket sikrer, at virksomheden opretholder et kontinuerligt højt kvalitetsniveau i produktionen. Lean-teknikker i kombination med en 5S-filosofi gennemsyrer alle led i virksomheden, og en nylig revision fra HTA erklærede, at CellNass-tjenesten er af den højest mulige standard på området.

Innovation for øje siden 1972

CellPath har rødder tilbage til 1972, først under navnet Bethlehem Instruments og siden HistoLab. Virksomheden var blandt de første til at introducere histologiske produkter på det britiske marked, såsom RDC (Rapid Cecalcifier), der i dag stadig udgør en central del af sortimentet. Porteføljen blev udvidet i 1980’erne med produkter til det cytologiske område, bl.a. spatler, fixativer samt opbevaringsløsninger til vævsprøver.

I 1985 blev HistoLab en 100 % familieejet virksomhed, der fortsatte med at operere under to brands - HistoLab og CytoLab. I 1990 blev CellPath Limited grundlagt som resultat af en vellykket fusion af HistoLab og CytoLab. CellPath var herefter de første til at introducere biopsikassetter som et alternativ til Bayerform, ligesom de introducerede engangsmikrotomknive til det britiske marked.

I dag er det 20.000 kvadratmeter store hovedkvarter placeret i Newtown, Mid Wales. Med en moderne støbningsteknik differentierer CellPath sig fra konkurrerende virksomheder på markedet, idet de kan producere og levere forbrugsartikler direkte til leverandører og kunder på en cost-effektiv måde.

CellPath kan således levere udstyr i bedste kvalitet til det histologiske eller patologiske område til fornuftige priser og med korte leveringstider på standardvarer. Forhandlerledet i Danmark går igennem Hounisen Laboratorieudstyr, hvor du kan få adgang til det omfattende sortiment, der bl.a. inkluderer artikler til biopsiprøver, farvevæsker, transportbægre til formalin og arkivkasser.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til Hounisens kundeservice på 86 21 08 00 eller salg@hounisen.com, hvis du har et særligt ønske til histologisk eller patologisk udstyr.

CellNass og CellSolv®

Søsterselskabet, CellNass, tilbyder et Human Tissue Authority-licenseret vævsarkiveringssystem til laboratorier og hospitaler, der af hensyn til plads- eller ressourcebesparelser ikke selv kan opbevare eller administrere tilbagekaldelsen af patologisk materiale.

Over 50% af NHS-hospitalerne i Storbritannien bruger nu tjenesten, og i Danmark varetager Hounisen Laboratorieudstyr tjenesten for Sydvestjysk Sygehus og Aarhus Universitetshospital på et lagerhotel nær Aarhus. Læs mere om CellNass og CellTrack-servicen her.

CellSolv® er den nyeste tjeneste fra CellPath, der tilbyder en totalløsning med levering og bortskaffelse af de vævsbehandlingskemikalier, der bruges i den cellulære patologi. Bortskaffelsen gennemføres altid i overensstemmelse med affaldsreglerne, ligesom CellPath står for håndteringen af al nødvendig administrativt arbejde for at frigive værdifuld tid for kunden.

Links

🌏 cellpath.com

🔧 cellnass.com

📥 Downloads

🔖 Online katalog

🔎 Produktsortiment

📰 Nyheder

Følg CellPath

👍 Facebook

🐦 Twitter

📺 YouTube

🔗 LinkedIn

Har du spørgsmål til et CellPath produkt?
Ring 86 21 08 00
Skriv til salg@hounisen.com