| Fragt | |||
| Total Moms |
|
||
| Total inkl. moms |
En pipette er et laboratorieinstrument designet til overflytning af væske fra en beholder til en anden. Pipetten består af et rør med et sugeaggregat i den ene ende. Sugeenheden er enten integreret eller påsættes. Når sugeenheden trykkes sammen, dannes overtryk i pipetterøret og indholdet trykkes ud. Ved at slippe sugeenheden dannes undertryk, og væsken suges op i pipetten.
Der findes flere typer pipetter til at dække de forskellige behov i laboratoriet.
Finpipetter: Er instrumenter designet med fokus på præcision og ergonomi og er et must for alle, der pipetterer dagligt og i længere tid. Pipetterne kan anvendes til arbejde med mængder helt ned til 0,2, men fås i mange udgaver og størrelser helt op til 10 ml. Finnpipetter findes også med flere kanaler, dvs. kan pipettere til og fra flere beholdere adgangen. Finnpipetter anvendes med pipettespidser.
Serumpipetter: Er enkle pipetter fremstillet i halvblød plast med integreret sugebold og grov graduering. Anvendes ofte til at overflytte mindre mængder væske uden stor præcision. Åbningen er forholds vis stor, så serumpipetten kan anvendes til tyktflydende væsker. Åbningen kan ved behov smeltes sammen, så pipetten er lukket og kan anvendes ved kortere opbevaring og transport. Tåler de fleste kemikalier. Anvendes oftest til engangsbrug.
Pasteurpipetter: Er enkle pipetter fremstillet i glas uden graduering og anvendes til at flytte væsker mellem beholdere, når meget præcis afmåling ikke er krævet. Sugebolden er ikke integreret, men der findes forskellige sugeenheder, fx pipettehætter eller mere avancerede pipettebolde. Glasrøret kan vaskes og kan derfor anvendes igen og igen.
Mikropipetter: Er små glasrør med åbning i begge ender. De anvendes når der er behov for meget præcis måling af kapillærvolumen eller nem og nøjagtig dispensering af meget små væskemængder. Fyldes enten med kapillareffekt eller en lille pipettehætte kan anvendes.
Fuldpipette: En fuld pipette kaldes også en volumetrisk pipette, den bruges til at opsuge og overføre en meget præcis volumen. Fuldpipetten lever op til til høje standarder og anvendes til præcisionsopgaver. Fås i klasse A, hvor meget præcis volumen er vigtig og i klasse B til mere generelle måleopgaver. En fuld pipette er et langt glasrør åbent i begge ender, den ene ende er tilspidset mens den anden er lige skåret. Karakteristisk for fuldpipetter er en bulb (udvidelse) ca. midt på røret, størrelsen på bulben afhænger af volumen, og sørger for, at pipetten med større volumen ikke bliver for lange at håndtere og stadig har den fine udmunding. Fuldpipetten er enkel at arbejde med idet, der kun er en markering for en bestemt volumen. Anvendes sammen med pipettebold eller elektronisk pipettesuger.
Målepipetter: En målepipette kaldes også en serologisk pipette, den lever op til høje standarder og anvendes til præcisionsopgaver. Pipetten er et langt rør i glas eller plast, med åbning i begge ender. Røret er tilspidset nederst, bredden på røret afhænger af volumen, mens toppen er en standard studs, som passer i standard pipettesugere. Alle målepipetter er påtrykt præcis graduering og farvekoder efter gældende ISO-standarder. Anvendes hvor høj nøjagtighed er vigtigt. Findes som sterile engangspipetter i plast og kemikalieresistente pipetter i glas, der kan anvendes igen og igen. Anvendes sammen med pipettebold eller elektronisk pipettesuger.
Download guiden: Oversigt over pipetter i glas og plast (PDF)
Her trykker man på knappen på sin pipette til det første stoppunkt, hvorefter man forsigtigt slipper knappen til startpunktet for at fuldføre aspirationen. Herefter trykker man let på knappen til det første stoppunkt for at fjerne væsken; hold den et øjeblik, og fortsæt så med at trykke på knappen til andet stop. Tøm væsken og slip knappen for at vende tilbage til det oprindelige punkt.
Denne metode er velegnet til opløsninger med lavere densitet.

Tryk knappen til det andet stoppunkt, slip forsigtigt knappen til startpunktet for at fuldføre pipettering. For at optage mere end den indstillede mængde væske, trykker man på knappen til det første stop, fjerner væsken og kasserer den resterende del i spidsen med spidsen.
Denne metode er velegnet til flygtige, viskøse eller bobletilbøjelige opløsninger.

Der findes flere teknikker og gode råd til pipettering i laboratoriet.
Få en komplet guide til:
- Valg af pipette
- Pipetteringsteknikker
- Ergonomi
- Vedligehold og service
Download guiden her.
Korrekt neddypning af spidsen er vigtig. Hvis neddypningen bliver for dyb, komprimeres volumen af luften i spidsen, hvilket resulterer i, at der opsuges for meget væske.
Vinklen ved neddypning skal være så tæt på lodret som muligt, og må ikke afvige mere end 20 grader lodret. Hvis vinklen bliver for horisontal, kan det bevirke, at der trækkes for meget væske ind. Dette resulterer i unøjagtig opsugning.
Der opnås større nøjagtighed hvis man sikrer, at den sidste tilbageværende dråbe afdryppes fuldstændig, da det eliminerer mængden af væske der er i spidsen.
Sørg for ikke at haste din arbejdsgang. Kom i stedet ind i en rytme og teknik som sikrer, at du får en ensartet rytme i dit arbejde.
Prøv SARSTEDT pipettespidser helt uforpligtende
Bestil gratis prøver

