| Fragt | |||
| Total Moms |
|
||
| Total inkl. moms |
Renhedsgrader for solventer til Kromatografi og HPLC
For at sikre valide resultater er det afgørende at vælge en renhedsgrad, der matcher analysens følsomhed. I afsnittene herunder gennemgår vi specifikationerne for de tre hovedgrupper fra CARLO ERBA Reagents:
- HPLC Isocratic Grade: Til rutineanalyser og kvalitetskontrol.
- HPLC PLUS Gradient og GOLD Ultra Gradient: Til krævende gradient-kørsler.
- HPLC-MS og UHPLC-MS: Til massespektrometri med højeste renhedskrav.
Du kan læse om de specifikke egenskaber for hver gruppe herunder, eller se det fulde sortiment af kemikalier direkte i vores webshop.
HPLC Isocratic Grade
HPLC Isocratic Grade er standarden til rutineanalyser, hvor renhed og optisk transmission er afgørende for en stabil baseline. Denne kvalitet er ideel til kvalitetskontrol (QC) og standard HPLC-applikationer.
Solventerne leveres i glasflasker (1 l og 2,5 l) eller i vores miljøvenlige returbeholdere i rustfrit stål (5 til 1000 l), der reducerer emballageaffaldet markant.
Sortimentet dækker de mest anvendte opløsningsmidler, herunder:
Acetonitrile, Methanol, 2-Propanol, Heptane, Acetone, Cyclohexane, Dichloromethane m.fl.
HPLC PLUS Gradient og GOLD Ultra Gradient
Til analyse i Gradient-mode er kravene til renhed endnu højere for at undgå "drift" i baselinen. Hounisen® tilbyder to specialiserede kvaliteter fra CARLO ERBA, der garanterer en peak-fri baseline med optimal følsomhed:
- HPLC PLUS Gradient: Mikrofiltreret ved 0,2 μm. Velegnet til standard gradient-systemer.
- HPLC GOLD Ultra Gradient: Mikrofiltreret ved 0,1 μm. Designet til de mest kritiske analyser, hvor selv de mindste partikler skal elimineres.
Sortimentet omfatter primært Methanol, Acetonitrile og Ethanol, som leveres i flasker der sikrer kvaliteten helt frem til brug.
HPLC-MS og UHPLC-MS
Når detektionen sker via Massespektrometri (MS), er renheden afgørende. Selv mikroskopiske mængder af metalioner (som natrium eller kalium) kan danne adducter, der forstyrrer spektret og reducerer følsomheden. Hounisen® tilbyder solventer med høj UV-transmission og lavt indhold af uorganiske forbindelser:
- LC-MS kvalitet: Renhed >99,95%. Testet for metalioner og velegnet til standard MS-analyse.
- UHPLC-MS kvalitet: Renhed >99,99%. Den højeste renhed til ultra-højtryks applikationer og de mest følsomme analyser.
Udover opløsningsmidler (Acetonitrile, Methanol, Vand, 2-Propanol) omfatter sortimentet også nødvendige additiver som Ammonium formate, Formic acid og Ammonium acetate.
MACHEREY-NAGEL vials og låg til Kromatografi og HPLC
Hounisen® samarbejder med MACHEREY-NAGEL og tilbyder vials og låg til kromatografi og HPLC. Vi har adgang til et komplet sortiment, så kontakt os, hvis du ikke finder det, du søger.
Se det fulde udvalg på mn-net.com, eller prøv den interaktive VialFinder her.
Kontakt os gerne for vareprøver eller et besøg i dit laboratorie:
(+45) 86 21 08 00
salg@hounisen.com
Green Chemistry
CARLO ERBA Reagents er aktiv i udviklingen og promoveringen af 'Green Chemistry' og tilbyder en bred vifte af optimerede solventer og services, der forbedrer den samlede effekt af kemien.
Det er eksempelvis muligt at vælge levering af solventer i returbeholdere (også kaldet shuttle tromler) for at reducere mængden af emballage og øge sikkerheden ved håndtering. Returbeholderne er i rustfrit stål og fås i størrelserne 5 liter, 10 liter, 25 liter, 200 liter og 1.000 liter.
Derudover har CARLO ERBA Reagents modtaget en EcoVadis Silver-medalje, hvilket placerer virksomheden blandt de øverste 15% af alle globale virksomheder, der er vurderet af EcoVadis.
Konceptet med 12 principper for “Green Chemistry” blev udviklet i 1990'erne af Paul T. Anastas og John C. Warner, der arbejdede ved det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA). Ifølge Anatas og Warner defineres "Green Chemistry" som: "aimed at designing chemical products and processes that reduce or eliminate the use and generation of hazardous substances."
Kilde: carloerbareagents.com
Green solvents fra CARLO ERBA Reagents
Udover vand og ethanol tilbyder CARLO ERBA Reagents 'Green solvents', der er alternativer til almindelige opløsningsmidler:
- Cyclopentyl methyl ether (CPME)
- Dihydrolevoglucosenone
- n,n'-Dimethylpropyleneurea (DMPU)
- 1,3-Dioxolane
- 2-Methyltetrahydrofuran (2-MeTHF)
- 4-Methyltetrahydropyran (MTHP)
- 1,3-Propanediol
Ækvivalens tabel:




