Go to top
Guides
Denne guide er skrevet af:
Jan Locher, Produktspecialist, opdateret juni 2026, Blodprøvetagning, Kapillær blodprøvetagning, Microvette, Multivette
Tilbage til oversigt

Kapillær blodprøvetagning: Guide til korrekt procedure og præanalytiske fejlkilder

Kapillær blodprøvetagning er en udbredt og skånsom metode i det danske sundhedsvæsen til indsamling af mindre blodmængder. Selvom indgrebet virker simpel, kræver det stor præcision for at sikre høj prøvekvalitet. Læs denne guide til korrekt og nænsom indsamling af små blodprøver.

Kapillær blodprøvetagning er en hurtig og enkel metode til at tage små blodprøver. Prøven består af en biologisk blanding af blod fra arterioler (små pulsårer), venoler (små opsamlende blodkar) og kapillærer samt omgivende vævsvæske. I pædiatrien er kapillær blodprøvetagning den foretrukne metode til at indsamle små blodprøver, men blodgasanalyser og blodsukkerbestemmelser udføres også ofte ved hjælp af kapillær blodprøvetagning.

Selvom kapillær blodprøvetagning ofte beskrives som simpel - f.eks ved et lille prik i fingeren eller øreflippen - bør du være opmærksom på en række fejlkilder, som skal undgås, for at opnå optimal prøvekvalitet. Valg af korrekt lancetstørrelse og punkteringssted kan ligeledes reducere patientens ubehag ved blodprøvetagning markant.

I denne faglige guide gennemgår vi den korrekte procedure for kapillær punktur, valg af punktursted samt de vigtigste præanalytiske fejlkilder, du skal undgå i klinisk praksis.

Se udvalg til kapillær blodprøvetagning her

 

Hvor og hvornår anvendes kapillær blodtagning?


Metoden er særligt udbredt inden for pædiatrien (børneområdet) på danske hospitaler, da den minimerer ubehag hos spædbørn og mindre børn. Derudover anvendes kapillærblod rutinemæssigt i almen praksis (lægeklinikker) og på medicinske afdelinger til:

  • POCT-analyser (Point-of-Care Testing): Hurtiganalyser tæt på patienten, herunder blodsukkermåling (HbA1c / glukose), infektionstal (CRP) og hæmoglobin.
     
  • Blodgasanalyser: Monitorering af syre-base-status i akutte situationer.

Vigtig klinisk begrænsning: På grund af risikoen for iblanding af vævsvæske kan kapillærblod ikke anvendes til koagulationsanalyser (f.eks. INR). Metoden frarådes desuden til patienter i shock, med svær dehydrering eller ved perifer underafkøling.

 

Korrekt valg af punktursted: Anatomi og sikkerhed


Valget af punktursted afhænger primært af patientens alder. De mest anvendte steder i det danske sundhedsvæsen er:

  • Fingerspidsen (Voksne og større børn): Der stikkes i 3. eller 4. finger (lang- eller ringfinger). Stikket skal placeres på siden af fingerspidsen, da nerveenden i midten gør et midterstik unødigt smertefuldt. Tommelfinger og pegefinger bør undgås på grund af tykkere hud og øget følsomhed.
     
  • Hælen (Spædbørn under 1 år): Hos spædbørn må der aldrig stikkes i fingerspidsen eller midt på hælen, da der er risiko for at ramme knoglen og forårsage osteomyelit (knoglebetændelse). Punktur skal ske på de ydre laterale eller mediale sider af hælens trædepude.
     
  • Øreflippen: Anvendes i sjældnere tilfælde, primært til specifikke blodgasanalyser hos voksne.

 

Trin-for-trin: Procedure for kapillær blodprøvetagning


For at sikre et pålideligt analyseresultat og minimere patientens ubehag, følges oftest nedenstående kliniske sekvens:

Følg altid producentens vejledninger og de gældende regler og retningslinjer for arbjedspladsen.

  1. Forberedelse og optimering af blodflow: Sørg for, at patientens hånd eller hæl er varm. Massér området let eller anvend et lunt varmeelement. Varme øger den perifere cirkulation (hyperæmi) og sikrer et godt blodflow, så du undgår at skulle 'malke' stikstedet.
     
  2. Desinfektion og udtørring: Desinficér punkturstedet med en egnet swab (f.eks. ethanol 70-85%). Vigtigt: Lad huden lufttørre fuldstændigt. Rester af sprit kan medføre hæmolyse (sprængning af de røde blodlegemer) eller fortynde prøven, hvilket forvrænger analyseresultatet.
     
  3. Punktur med safety-lancet: Anvend en steril safety-lancet med en stikdybde tilpasset patienten (de vigtigste kapillærer ligger 0,35 til 1,6 mm under hudoverfladen). Hold huden stram og udløs lancetten vinkelret på hudens riller. Kassér straks lancetten i en godkendt kanyleboks.
     
  4. Aftørring af den første bloddråbe: Tør altid den første bloddråbe væk med et tørt, sterilt cellestofstykke. Den første dråbe indeholder store mængder vævsvæske, som frigives ved punkturen, og vil give fejlagtige målinger.
     
  5. Opsamling og blanding: Opsaml blodet i dertil indrettede mikrorør (f.eks. SARSTEDT Microvette® eller Multivette®). Hold opsamlingsrøret vandret eller let skråtstillet under processen. Undgå at presse (malke) hårdt på vævet, da det presser uønsket vævsvæske ud i prøven. Vend røret forsigtigt umiddelbart efter fyldning (jf. producentens anvisninger) for at blande blodet med rørets tilsætningsstof (f.eks. EDTA eller heparin).

 

Præanalytiske fejlkilder: Det skal du undgå


Fejl i den præanalytiske fase er årsag til størstedelen af uoverensstemmelser i laboratoriesvar. Vær særligt opmærksom på følgende:

  • Hæmolyse: Sker typisk, hvis spritten ikke er tørret før stikket, eller hvis der presses for hårdt på vævet. Hæmolyse frigiver kalium og hæmoglobin til plasmaet og kan invalidere målingen.
     
  • Koagulation i røret: Hvis blodet opsamles for langsomt, eller hvis mikrorøret ikke vendes umiddelbart efter opsamling, dannes der mikrotromber (små blodpropper), hvilket gør prøven ubrugelig til f.eks. trombocyttælling.
     
  • Fortynding med vævsvæske: Sker hvis den første dråbe ikke kasseres, eller hvis der udøves et for hårdt mekanisk pres omkring punkturstedet.

For uddybende viden om reduktion af hæmolyse: Se Hounisens guide: Sådan reducerer du hæmolyse

 

Følg altid de officielle danske retningslinjer


For detaljerede, lokale instruktioner og kliniske retningslinjer i Danmark henvises der til de officielle laboratorievejledninger:

  • Sundhedsstyrelsen (SST.dk): Generelle retningslinjer for hygiejne og infektionsforebyggelse i sundhedssektoren.
     
  • Lægehåndbogen (Sundhed.dk): Klinisk opslagsværk til kvalitetssikring af prøvetagning i almen praksis.
     
  • Regionale Laboratorievejledninger: Hver af de fem danske regioner (f.eks. Region Hovedstaden, Region Midtjylland) udgiver specifikke instrukser for kapillær- og venøs blodprøvetagning via deres lokale hospitalslaboratorier (Klinisk Biokemisk Afdeling).

Få nyttig viden i sektionerne herunder, eller kontakt Hounisen® for vejledning og gratis vareprøver. Vi fører desuden et stort udvalg af certificeret udstyr til Venøs blodprøvetagning:

(+45) 86 21 08 00
salg@hounisen.com

Læs mere

Farvekoder og tilsætningsstoffer i kapillærrør


Farvekoderne på mikrorør (f.eks. SARSTEDT Microvette® eller lignende systemer) følger internationale standarder (ISO 6710) for at sikre, at laboranten eller lægesekretæren hurtigt kan identificere, hvilket tilsætningsstof (additiv) røret indeholder.

Tilsætningsstoffet er afgørende for, om blodet skal koagulere (størkne) for at udvinde serum, eller om koagulationen skal hæmmes for at kunne analysere fuldblod eller plasma.

Her er en systematisk oversigt over de mest anvendte farvekoder til kapillær blodprøvetagning i det danske sundhedsvæsen, og hvad de specifikt bruges til:
 

Oversigt over farvekoder og additiver


🔴 Rød (Serum / Koagulationsaktivator)

  • Tilsætningsstof: Koagulationsaktivator (f.eks. silica-partikler), der fremmer blodets naturlige størkningsproces. Nogle rør indeholder også en gel (serum-separationsgel), der lægger sig som en barriere mellem de røde blodlegemer og serummet under centrifugering.
     
  • Prøvemateriale: Serum.
     
  • Typiske analyser: Klinisk-kemiske analyser såsom væsketal, levertal, hormoner, jern, vitaminer og CRP (hvis der analyseres på serum).
     
  • Vigtig håndtering: Skal stå oprejst (følg producentens vejledning), så blodet koagulerer fuldstændigt, før det centrifugeres.
     

🟣 Lilla / Violet (EDTA)

  • Tilsætningsstof: K2-EDTA eller K3-EDTA. EDTA binder calciumionerne i blodet, hvilket effektivt stopper koagulationskaskaden.
     
  • Prøvemateriale: Fuldblod.
     
  • Typiske analyser: Hæmatologiske analyser. Det vil sige hæmoglobin ("blodprocent"), leukocytter (hvide blodlegemer), trombocyttælling (blodplader) samt HbA1c (langtidsblodsukker).
     
  • Vigtig håndtering: Skal vendes forsigtigt (følg producentens vejledning) umiddelbart efter opsamling for at undgå mikro-koagler, som kan ødelægge tællingen af specielt blodplader.
     

🟢 Grøn (Lithium-Heparin)

  • Tilsætningsstof: Lithium-Heparin. Heparin aktiverer antitrombin, hvilket blokerer dannelsen af trombin og dermed forhindrer koagulation.
     
  • Prøvemateriale: Plasma eller fuldblod.
     
  • Typiske analyser: Akutte klinisk-kemiske analyser (ioniseret calcium, kalium, natrium, kreatinin) samt klinisk POCT-CRP og syre-base/blodgas-status.
     
  • Vigtig håndtering: Skal vendes grundigt umiddelbart efter fyldning. Fordelen ved plasma frem for serum er, at prøven kan centrifugeres med det samme uden ventetid.
     

🟡 Gul (Fluorid-Oxalat / Glukoserør)

  • Tilsætningsstof: Fluorid (f.eks. natriumfluorid) kombineret med kaliumoxalat. Oxalat hæmmer koagulationen, mens fluorid fungerer som en glykolysehæmmer – det stopper cellernes forbrug af sukker i røret.
     
  • Prøvemateriale: Plasma.
     
  • Typiske analyser: Præcis måling af glukose (blodsukker) og laktat. Hvis man bruger et almindeligt rødt eller grønt rør, vil der være risiko for et kunstigt lavt blodsukkersvar, hvis prøven ikke analyseres øjeblikkeligt.
     

Sammenligningstabel til klinisk praksis

I den daglige klinik i almen praksis eller på hospitalsafdelinger kan du støde på denne fordeling:

Farvekode Additiv Slutmateriale Primære analyser (POCT / Laboratorie)
Rød Koagulationsaktivator Serum CRP (laboratorie), Hormoner, Cobalamin (B12)
Lilla EDTA Fuldblod Hæmoglobin (Hb), HbA1c, Leukocytter, Trombocyttælling
Grøn Li-Heparin Plasma / Fuldblod CRP (hurtigtest), Elektrolytter (Na, K), Blodgas
Gul Fluorid-Oxalat Plasma Glukose, Laktat

 



 

 

Officielle danske kilder og kliniske retningslinjer


For at sikre fuld sporbarhed og klinisk overensstemmelse i det danske sundhedsvæsen, er informationerne i denne guide baseret på følgende officielle retningslinjer og laboratorievejledninger:
 

1. Nationale standarder for laboratoriomedicin

  • Sundhed.dk / Lægehåndbogen: Blodprøvetagning, procedure i almen praksis. Vejledning til kvalitetssikring og identifikation i klinisk hverdag.
     
  • Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB): Anbefalinger for præanalytiske faktorer og standardisering af prøvetagning i Danmark (herunder overholdelse af den internationale standard ISO 6710 for farvekoder på prøverør).
     

2. Regionale laboratorievejledninger

Rækkefølgen af prøverør og håndteringen af præanalytiske fejlkilder følger instrukserne fra de klinisk biokemiske afdelinger på de danske hospitaler:

3. Medicinsk udstyrsdokumentation

Følg altid producentens vejledninger samt gældende lovgivning og interne regler og retningslinjer for arbjedspladsen. Hounisen Laboratorieudstyr A/S forhandler ikke til privatpersoner.

Safety-lancetter / Sikkerhedslancetter


Klinisk præcision og maksimal patientsikkerhed


Vores udvalg af safety-lancetter sikrer en hurtig og skånsom kapillær punktur med minimal smerte for patienten.

Lancetterne aktiveres automatisk ved tryk og trækker kanylen eller bladet tilbage med det samme efter brug. Dette minimerer risikoen for utilsigtede stiksår (overholder Arbejdstilsynets retningslinjer) og sikrer en ensartet stikdybde (fra 0,35 mm til 2,0 mm) tilpasset både præmature, spædbørn og voksne.

Bestil Satefy-lancetter & blodlancetter her →

Kapillærrør og Mikrorør (Microvette® / Multivette® / Minivette® )


Optimal prøvekvalitet til POCT og laboratorieanalyser


Find mikrorør til kapillær blodprøvetagning med præcise farvekoder og additiver i overensstemmelse med ISO 6710-standarden.

Uanset om du skal bruge EDTA (lilla) til hæmatologi, Lithium-Heparin (grøn) til POCT-CRP eller koagulationsaktivator (rød) til serum, sikrer vores opsamlingsrør en kontrolleret kapillærvirkning uden behov for manuelt pres på vævet.

Designet til at minimere præanalytiske fejl som hæmolyse og mikro-koagler.

Bestil Microvette® her →

Bestil Multivette® her →

Bestil Minivette® her →

Tilbehør til kapillær blodtagning


Komplet udstyr til en sikker og hygiejnisk arbejdsgang samt kontamineringsfrie prøver


Find alt det nødvendige tilbehør til før, under og efter den kapillære punktur hos Hounisen.

Korrekt desinfektion er afgørende for et pålideligt analyseresultat. Her finder du sterile alkoholswabs (med f.eks. 70 isopropyl) og huddesinfektionsservietter til brug i det danske sundhedsvæsen. Præparaterne sikrer hurtig og effektiv desinfektion af punkturstedet på finger eller hæl, udtørrer hurtigt og minimerer risikoen for spritrester, der kan forårsage hæmolyse. Kategorien dækker også over fnugfrit cellestof til aftørring af den første (vævsvæskeholdige) bloddråbe samt bløde injektionsplastre til hurtig hæmostase.

UN-godkendte kanylebokse til sikker og forsvarlig bortskaffelse af brugte lancetter. Alt sammen nøje udvalgt til at understøtte de infektionshygiejniske retningslinjer i regionerne.

Bestil Desinfektionsservietter og cellestof her →

Bestil Kanylebokse her →

Godt at vide om kapillær blodprøvetagning
Hvad er kapillærblod?

Kapillærblod er en blanding af væsker bestående af blodet fra arterioler, venoler og kapillærer samt vævsvæske. Ved opsamling af kapillærblod udtages kun små mængder blod.

Bemærk: Blodkoagulationsanalyser kan ikke udføres på grund af blodsammensætningen. Hvis patienten er i shock eller underafkølet, anbefales det ikke at tage kapillærblod.

Hvor bruges kapillær blodprøvetagning?

I pædiatrien er kapillær blodprøvetagning den foretrukne metode. Kapillærblod tages også på hospitaler til blodgas- og blodsukkerbestemmelse samt hos patienter ved hjælp af POCT-enheder (Point of Care Tests).

Hvor tages en kapillær blodprøve?

Egnede stiksteder til kapillære blodprøver kan være siderne af fingerspidsen, øreflippen og hælen.

Bemærk:

Når man punkterer fingerspidsen, er det vigtigt ikke at prikke på midten af ​​fingerspidsen, da blodgennemstrømningen er svagere, og det kan være meget smertefuldt for patienten. Ligeledes anbefales tommelfingeren ikke til kapillær blodopsamling.

Hos spædbørn bør punktering af fingerspidsen undgås, da det kan beskadige knoglen.

Efter punktering er det vigtigt, at den første bloddråbe kasseres, da denne i høj grad består af vævsvæske.

Hvad skal jeg bruge til kapillær blodprøvetagning?

Det anbefales at benytte følgende til kapillær blodprøvetagning:

Regler og forskrifter for din arbejdsplads skal altid følges nøje.

Pålidelig kapillær blodprøvetagning med SARSTEDT
SARSTEDT Microvette®

Du kan enten opsamle kapillærblod ved hjælp af kapillærteknikken med end-to-end-kapillæren eller ved hjælp af opsamlingskanten. Den valgte teknik afhænger af patienten og de parametre, der skal analyseres.

Bemærk: Kapillærerne eller karrene skal holdes vandret eller let skråtstillet.

Det er vigtigt, at prøvebeholderen vendes om efter at være blevet fyldt med blod.

SARSTEDT Safety-Lancet

De vigtigste kapillærkar er placeret 0,35 til 1,6 mm under hudoverfladen. Med Safety-Lancet og Safety-Heel® fra SARSTEDT kan du let vælge den korrekte lancetstørrelse afhængigt af punkturstedet og den nødvendige mængde blod.

Bemærk:

Det kan være en god ide at opvarme punkteringsstedet på forhånd, fx ved at massere stedet, for at stimulere blodgennemstrømningen.

Efter desinficering af punkturstedet skal du sikre dig, at stedet er helt tørt, da prøven kan blive risikere at blive fortyndet, eller der kan opstå utilsigtet hæmolyse.

Sørg også for, at punkturstedet ikke får blå mærker under blodprøvetagningen, da blodet ellers bliver fortyndet med vævsvæske, og det fører til fejlagtige måleresultater.

Fandt du ikke det du søgte?

Vi sidder klar til at hjælpe

+45 86 21 08 00

salg@hounisen.com

Du kunne også finde disse artikler nyttige...
Guides
Alt om Pålidelig Blodprøvetagning: Din komplette guide til klinik og laboratorie
Blodprøvetagning er en fundamental procedure i både laboratoriet og lægepraksis, hvor præcision og patientsikkerhed er altafgørende. Fejl i prøvehåndteringen kan føre til...
Læs mere
Guides
Guide til pålidelig prøveindsamling
Uanset opgaven kan SARSTEDT levere højkvalitetsudstyr til enkel, effektiv og sikker prøveindsamling.
Læs mere
Guides
Skånsomme blodprøver på dyr
Gør et besøg hos dyrlægen til en positiv oplevelse for både patienten og dens ejer. Opnå sikker, skånsom og hygiejnisk blodprøvetagning på dyr med gennemtænkte løsninger ...
Læs mere
Tilbage til oversigt

Dansk support (kl. 08-16)

Dag til dag-afsendelse af lagervarer

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale