Guide til Effektiv og Vellykket Affaldssortering

Tjekliste til affaldssortering

De fysiske rammer: Er rammerne i orden?

Har I det rette udstyr på plads til at kunne udføre en korrekt kildesortering? Motivationen og effektiviteten stiger, når de rette fysiske rammer er på plads.

Tjekliste

• Er affaldsbeholderne tilgængelige på alle relevante steder, hvor affaldet opstår? Laboratorie, konsultationsrum, venteværelse, toiletfaciliteter?
• Er der beholdere til alle genanvendelige fraktioner?
• Bruger I klare sække, så det er tydeligt, hvad der er i posen?

Det hjælper at starte sorteringen så tæt på affaldets oprindelse som muligt – det giver bedre kvalitet og færre fejl.

Infrastruktur: Er alle informeret om opgaven?

Med de rette beholdere på plads er infrastrukturen det næste, der skal styr på. En god infrastruktur opbygges ved at koordinere og dele viden blandt alle, der håndterer affaldet - interne som eksterne.

Tjekliste

• Er fast personale såvel som vikarer og rengøringspersonale velinformerede om sorteringen?
• Er intervallerne for afhentning afstemt ift. de mængder af affald, der bliver produceret?

Det er vigtigt løbende at uddanne medarbejdere i korrekt sortering – især ved håndtering af risikofyldt affald.

Kommunikation: Er skiltningen klar og tydelig?

Klar og tydelig kommunikation kan hjælpe med at fremme den ønskede adfærd. De fleste ønsker at bidrage med sortering, hvis de ved, hvordan og hvorfor det skal gøres.

Tjekliste

• Er der tydelig skiltning af affaldsfraktioner på de enkelte affaldsbeholdere?
• Kan der tilføres yderligere vejledning, f.eks. synlige og genkendelige piktogrammer, for at hjælpe sorteringen på rette vej fra start?

Adfærd: Fremme af de gode vaner

Når de fysiske rammer og interne procedurer er på plads, begynder arbejdet med adfærden, så I både overholder de fornødne miljøkrav og sikrer et sundt arbejdsmiljø for alle.

Tjekliste

• Har medarbejderne den nødvendige viden til at kunne udføre opgaven?
• Er medarbejderne motiverede? Hvilke barrierer opstår der, og er det muligt at engagere alle til at bidrage til et fælles mål?

Afsluttende tips

Det er fristende at starte med at bearbejde adfærden, men det er ofte mere givende først at få helt styr på de fysiske rammer, infrastrukturen og kommunikationen.

Hvis den ønskede adfærd ikke slår igennem, kan det være nødvendigt at se på de mulige barrierer og evaluere de eksisterende affaldsprocedurer, så I undgår fejlsortering og forbedrer genanvendelsen. Det kan også være en ide at udpege en affaldsansvarlig i klinikken eller laboratoriet.

Viden: Her kan du få mere info

I bør løbende orientere jer via de officielle kilder:

• Affaldsbekendtgørelsen
• Miljøstyrelsens Grøn produktion og affald
• Vejledning om klinisk risikoaffald

Kontakt gerne udbydere af løsninger i jeres område eller brancheforeninger for yderligere inspiration:

• Stena Recycling
• Marius Pedersen
• Kredsløb
• Brancheforeningen Cirkulær

Regionale og lokale forskelle

Selvom selve lovgrundlaget er nationalt, kan kommuner have specifikke regulativer for affaldshåndtering – fx krav til beholdere, afhentningsordninger eller emballage. Derfor er det en god idé at tjekke din egen kommunes affaldsregulativer eller kontakte det lokale erhvervsaffaldskontor.

Særlige regler for sundheds- og laboratorieaffald

Klinisk risikoaffald

Klinisk risikoaffald er affald, der kan være smittefarligt eller indeholde mikroorganismer fra fx blodprøver, kulturmateriale, vævsrester, skarpe genstande (kanyler) m.v. Dette betragtes som farligt affald og skal sorteres til særskilt indsamling og håndteres forsvarligt.

• Brug godkendte beholdere, der kan lukkes sikkert for at undgå perforation og spild.
• Opbevar affaldet på steder med kontrolleret adgang (fx aflåste affaldsrum).
• Om nødvendigt benyt ADR-godkendt emballage ved transport.
• Afhentning og behandling af klinisk risikoaffald skal ofte ske via en godkendt indsamlingsordning eller transportør, som er registreret til at håndtere denne type affald i Danmark.

Kilde: Vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald

Kemikalieaffald og farligt affald

Kemikalieaffald fra laboratorier (fx restkemikalier eller forurenede beholdere) skal håndteres som farligt affald. Det skal sorteres særskilt og opbevares, så det ikke forårsager skade på mennesker eller miljøet.

Hvis I producerer mere end 200 kg farligt affald om året, skal det afleveres via en kommunalt anvist ordning eller godkendt behandlingsanlæg.

Kilde: Miljøstyrelsen