Professionelt udstyr til øreundersøgelse i almen praksis

Øreundersøgelse foretages typisk på patienter med øresmerter - eksempelvis i forbindelse med betændelsestilstande i øret - eller nedsat hørelse - eksempelvis ved væske i mellemøret eller ørevokspropper. Vurderer den praktiserende læge, at der er behov for en øreskylning, bruges et øreskylningsapparat til rensning af øregangen.

Øreundersøgelse kan blandt andet foretages ved otoskopi, der er en simpel undersøgelse af øregangen og trommehinden, og derved også forholdene i mellemøret. Til otoskopi anvendes et otoskop med en indlagt lyskilde og et forstørrelsesglas. En passende størrelse øretragt placeres på otoskopet, inden det føres ind i øregangen.

Tympanometri er en anden simpel undersøgelse, der typisk foretages, hvis patienten oplever nedsat hørelse eller øresusen. Undersøgelsen bruges til at vurdere, om hørenedsættelsen har relation til anden sygdom i mellemøret. Til denne undersøgelse anvendes et tympanometer, der er et håndholdt instrument med en måleprobe, der via øregangen sender en lyd mod trommehinden. Resultatet af testen kan aflæses visuelt på en kurve eller på en papirstrimmel. (Kilde: øreproblemer.dk)

Læs mere

Er der mistanke om en høreskade, kan der foretages en høretest - også kaldet audiometri - ved hjælp af et audiometer. Testen bruges til at undersøge patientens evne til at høre lyde ved forskellige frekvenser. Høreprøven foregår ved, at patienten med høretelefoner på skal registrere lyde af forskellig styrke og frekvens - enten ved håndrækning eller tryk på knap.

Hounisen forhandler otoskoper fra HEINE (BETA® og mini 3000®) og KaWe (COMBILIGHT®, EUROLIGHT® og PICCOLIGHT®). Derudover kan du hos os købe et MA 25 audiometer og easyTymp tympanometer begge fra kvalitetsbrandet MAICO Diagnostics GmbH. Får du brug for at kunne foretage en øreskylning, tilbyder vi desuden det brugervenlige mulimed-otoscillo® professional øreskylningsapparat. Du er garanteret et pålideligt apparat til at foretage øreundersøgelse i klinikken, når du handler hos os, og får fragtfri levering i Danmark ved køb for 1.000 kr. Bestiller du en vare, vi har på lager, leverer vi dagen efter.

Dansk support (kl. 08-16)

Dag-til-dag levering

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale